OG DERES FORVENTNINGER TIL VIRKSOMHEDERNE

Af Peter Lützen

GENERATION Y

I disse år forlader den såkaldte generation Y ud- dannelsesstederne og søger stillinger i erhvervs- livet. Generation Y er den spørgende generation. Siden de var små, har de lært, at alting har en forklaring, og at man derfor ikke skal være bange for at spørge – hverken sine forældre, sin lærer eller sin chef: Hvorfor? Så på trods af finanskrise og stigende ledighed tør generation Y godt stille høje forventninger til virksomhederne.

Denne udgaves Y’er nøjes ikke med at stille krav til virksomhederne. Han stiller krav til samfundet. 24-årige Mathias Kryspin Sørensen vil være politiker, og han er netop blevet opstillet som folke- tingskandidat for Det Radikale Venstre på Fyn. Til daglig studerer Mathias Økonomi på Københavns Universitet (cand.polit.), han har tidligere arbejdet i TDC som studentermedhjælper og er i dag ansat i Finansministeriet som studentermedhjælper.

Oplever du en forskel i ledelsesstilen i det private erhvervsliv og i et offentligt, politisk miljø?

I en virksomhed er der meget fokus på, at det, du gør, skal være godt for virksomheden og godt for profitten. I eksempelvis et ministerium er det langt vigtigere, at mellemlederen har noget mere erfaring og indsigt. Der er ofte flere politiske aspekter i en beslutning i et ministerium og ikke kun spørgsmålet om, hvad der er godt for ”bundlinjen” på kort sigt.

Hvorfor er det ikke nok for dig at etablere dig i erhvervslivet? Og er du atypisk for din generation, fordi du vil tage et samfundsmæssigt ansvar, eller er du typisk for din generation, fordi du gør det, du vil?

Der findes en bog af Morten Albæk og Rasmus Hylleberg, der hedder Generation fucked up (2005 red.). Morten Albæk kalder vores generation for ”generation fucked up”, fordi han mener, vi er selv- centrerede og ikke tager nok ansvar i samfundet. Rasmus Hylleberg derimod pointerer, at vores generation om nogen bliver pacet frem. Vi får at vide, at vi skal brage gennem uddannelsessys- temet. Jeg synes ikke, man kan fortænke vores generation i at gå efter det, vi vil, for det er dét, samfundet gerne vil have, og det er dét, vi er blevet lært. Og hvis der er noget, du brænder for, så er du allerede bedre end dine konkurrenter. Politik er lidt af et lotteri, og jeg går ikke med en reel forestilling om at blive minister. Det er ikke dét, der motiverer mig. Jeg engagerer mig i politik, fordi jeg ikke kan lade være. Page 1  |  Page 2  |  Page 3  |  Page 4  |  Page 5  |  Page 6  |  Page 7  |  Page 8  |  Page 9  |  Page 10  |  Page 11  |  Page 12  |  Page 13  |  Page 14  |  Page 15  |  Page 16  |  Page 17  |  Page 18  |  Page 19  |  Page 20  |  Page 21  |  Page 22  |  Page 23  |  Page 24  |  Page 25  |  Page 26  |  Page 27  |  Page 28  |  Page 29  |  Page 30  |  Page 31  |  Page 32  |  Page 33  |  Page 34  |  Page 35  |  Page 36