?
5 IDENTISKE SPØRGSMÅL
Af Peter Lützen
John Foxmar, prepress-chef
1. Hvad gør du for at motivere dig selv på jobbet?
Tænker positivt og glæder mig over mine dejlige kolleger og de daglige udfordringer.
2. Hvad gør du for at motivere dine kolleger?
Jeg er glad og positiv, og jeg forsøger at få løst de problemer, som de kunne have, så hurtigt som muligt.
3. Hvad er dit bedste tip til at få en demotiveret medarbejder i gang igen?
Rose, anerkende og give vedkommende nogle mere udfordrende opgaver.
4. Er der nok fokus på motivation i de danske virksomheder?
Der kunne nok være mere fokus, men jeg synes, folk virker rimelig positive, de er ikke så opgivende, som man skulle tro.
5. Har de seneste års finanskrise påvirket motivationen hos dig eller dine medarbejdere?
En smule, især ved nedskæringer. Men jeg synes, det går hurtigt over, især når medarbejderen finder et nyt job, bl.a. ved kollegers hjælp.
Vibeke Adelgaard, operationssygeplejerske (specialeansvarlig)
1. Hvad gør du for at motivere dig selv på jobbet?
Jeg er godt forberedt og orienteret om, hvad dagen vil bringe.
2. Hvad gør du for at motivere dine kolleger?
Jeg opfordrer dem til at være på forkant med dagens operative indgreb, det vil sige kende op- erationsproceduren og kirurgens vaner.
3. Hvad er dit bedste tip til at få en demotiveret medarbejder i gang igen?
At prøve at få vedkommende til at fokusere på de sygeplejemæssige udfordringer, der ligger i opgaverne, og det spændende i at udvikle sygeplejen til patienternes bedste.
4. Er der nok fokus på motivation i de danske virksomheder?
Det kniber ret meget inden for sundhedssektoren for tiden. Alt måles i, hvor meget der kan spares; så skidt med, at vores brugere (patienterne) får en dårligere behandling. For plejeper- sonalet er dette ret demotiverende, selv “ildsjælene” har svært ved at holde fanen højt.
5. Har de seneste års finanskrise påvirket motivationen hos dig eller dine medarbejdere?
Ja, især inden for det sidste halve års tid, med alle de sparerunder, vi har været igennem – samtidig med at politikerne som sædvanlig fremturer med, at “det ikke må gå ud over pa- tienterne”. Hvem i alverden skulle det dog ellers gå ud over, når der er markant færre hænder til at tage sig af dem?
Page 1 |
Page 2 |
Page 3 |
Page 4 |
Page 5 |
Page 6 |
Page 7 |
Page 8 |
Page 9 |
Page 10 |
Page 11 |
Page 12 |
Page 13 |
Page 14 |
Page 15 |
Page 16 |
Page 17 |
Page 18 |
Page 19 |
Page 20 |
Page 21 |
Page 22 |
Page 23 |
Page 24 |
Page 25 |
Page 26 |
Page 27 |
Page 28 |
Page 29 |
Page 30 |
Page 31 |
Page 32 |
Page 33 |
Page 34 |
Page 35 |
Page 36