This page contains a Flash digital edition of a book.
FORANKRING ER VEJEN TIL FORANDRING

Medarbejdernes engagement er af afgørende betydning, når det gælder udvikling og implementering af virksomhedens CSR-politik

Af advokat Ditte Grundtvig Larsen, Gorrissen Federspiel

Hvis det syn, der møder taxakunderne, er en taxa i tomgang og en chauffør, der noncha- lant hænger armen med den tændte cigaret ud af vinduet – ja, så er det unægtelig svært at skabe en grøn profil. Og det signalerer bestemt ikke fokus på miljø og ansvarlighed, hvis taxachaufføren kører for stærkt og accelererer voldsomt, hver gang han eller hun har holdt for rødt.

Medarbejderne er eksponenter for virksomhedens værdigrundlag. Hvis man vil være en socialt ansvarlig virksomhed, forudsætter det groft sagt, at man har nogle socialt ansvarlige medarbejdere. Dette gælder ikke mindst for et taxaselskab, der jo netop har den særlige ud- fordring, at taxachaufføren arbejder alene og ofte er den eneste repræsentant for virksom- heden, som kunden møder.

Medarbejdernes engagement har afgørende betydning, når det gælder social ansvarlighed, og engagement forudsætter som bekendt medbestemmelse og involvering. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at man som arbejdsgiver blot udarbejder en politik og offentliggør den på virksomhedens intranet. Nej, det er vigtigt, at medarbejderne inddrages, både i forbindelse med udviklingen af politikken og i forbindelse med den efterfølgende implementering. Derved kan det værdigrundlag, som politikken bygger på, gradvis blive en integreret del af den prak- tiske hverdag i virksomheden.

Hvordan man bedst inddrager medarbejderne, afhænger af antallet af medarbejdere og kul- turen på virksomheden. I mindre virksomheder kan det være hensigtsmæssigt at inddrage samtlige medarbejdere, mens det i større virksomheder ofte vil være hensigtsmæssigt, at involvering af medarbejderne sker via virksomhedens informationsforum eller samarbejds- udvalg.

Når medarbejderne fra starten er aktive medspillere i udviklingen og implementeringen af virksomhedens CSR-politik, kan den socialt ansvarlige tankegang forankre sig i organisatio- nen. Og det er netop denne forankring, der er en vigtig forudsætning for en succesfuld CSR- strategi. Som arbejdsgiver hverken kan eller skal man påtvinge medarbejderne en socialt ansvarlig tankegang. Det er arbejdsgiverens opgave at skabe et solidt fundament for en bæredygtig udvikling – at vise vejen mod social ansvarlighed. Men den måde, hvorpå CSR- politikken føres ud i livet, afhænger i sidste ende af medarbejdernes engagement. Hele filo- sofien bag CSR og social ansvarlighed er jo netop, at det bygger på frivillighed – på et ønske om at tage ansvar og skabe en forandring, eksempelvis af taxabranchens renommé.

Advokat Ditte Grundtvig Larsen, advokat- firmaet Gorrissen Federspiel, har special- iseret sig i at rådgive arbejdsgivere om ansættelses- og arbejdsretlige spørgsmål. Page 1  |  Page 2  |  Page 3  |  Page 4  |  Page 5  |  Page 6  |  Page 7  |  Page 8  |  Page 9  |  Page 10  |  Page 11  |  Page 12  |  Page 13  |  Page 14  |  Page 15  |  Page 16  |  Page 17  |  Page 18  |  Page 19  |  Page 20  |  Page 21  |  Page 22  |  Page 23  |  Page 24  |  Page 25  |  Page 26  |  Page 27  |  Page 28  |  Page 29  |  Page 30  |  Page 31  |  Page 32  |  Page 33  |  Page 34  |  Page 35  |  Page 36
Produced with Yudu - www.yudu.com