This page contains a Flash digital edition of a book.
oktober ‘09
For hver solgte DVD doneres
25 kr. og for hver udlejning
doneres 5 kr. til kampen
mod seksuel misbrug
af børn
hiMLen faLder
DVD-udgivelsen af det intense danske drama HIMLEN FALDER støtter Red Barnets
arbejde for at forhindre seksuelle overgreb mod børn.
Den 6. oktober 2009 udkommer det anmelderroste og nervepirrende, danske drama HIMLEN
FALDER på DVD. Filmen opnåede stor opmærksomhed, fordi den kaster lys på nogle af de
mørkeste sider af Danmark - og af den menneskelige psyke. HIMLEN FALDER er inspireret af
Tøndersagen, en sag, der desværre blot er én af mange om seksuelle overgreb mod børn. Red
Barnet har støttet op om filmen og derfor vil salget og udlejningen af filmen på DVD støtte Red
Barnets store arbejde for at forhindre disse overgreb. For hver solgte DVD går 25 kr. ubeskåret
til Red Barnet og for hver gang filmen bliver udlejet, går 5 kr. til det gode formål.
Når voksne krænker
”Seksuelle overgreb på børn er stadig et tabu for mange mennesker. Det er svært at forstå,
at mennesker, vi måske kender og holder af, kan begå en så alvorlig forbrydelse over for et
barn. Men vi ved det sker - hver dag - også i Danmark. Ofrene for seksuelle overgreb fortæller
sjældent om deres oplevelser, og derfor er det svært at kende problemets præcise omfang.
Statistiske undersøgelser efterlader dog ingen tvivl om, at seksuelle overgreb foregår”, udtaler
psykolog i Red Barnet, Kuno Sørensen. ”Red Barnet har længe arbejdet for at bryde tabuet
om seksuelle overgreb på børn. Vi arbejder for at give både professionelle, pårørende og børn
viden til at reagere på seksuelle overgreb - og for at skabe bedre muligheder for børn der har
været udsat for seksuelle overgreb”.
http://moviematch.dk/himlen-falder
moviematch.dk |#3|oktober 2009| © SF Film
7
Page 1  |  Page 2  |  Page 3  |  Page 4  |  Page 5  |  Page 6  |  Page 7  |  Page 8  |  Page 9  |  Page 10
Produced with Yudu - www.yudu.com